100 milliarder til erhvervslivet?

05.04.2016

Selvstændige erhvervsdrivende har siden 1987 kunnet spare op i den såkaldte virksomhedsordning, således at de betaler en aconto skat på samme niveau som selskabsskatten – i dag 22 %. Den endelige beskatning sker senere, når pengene hæves ud af virksomheden eller virksomheden afhændes eller lukkes.

Samlet er der opsparet i størrelsesordenen kr. 100 mia. hos de selvstændige. Pengene er ofte investeret i virksomheden i form af lager, debitorer, maskiner etc.

For mange selvstændige står pengene i banken til ingen – eller næsten ingen rente.
Hvorfor skal disse penge ikke ud og arbejde?

Da man vedtog loven om virksomhedsskatten i 1986 besluttede man, at der ikke måtte investeres i aktier i virksomhedsordningen. Årsagen til dette var jf. bemærkningerne til lovforslaget at afkastet på aktier og indeksobligationer m.v. var betydeligt mindre end renten i banken.

På den måde, som systemet er strikket sammen på, ville man få overført en del af sin virksomheds overskud til en lempeligere beskatning end øvrige selvstændige og lønmodtagere. Det kunne man ikke leve med.

Nu, hvor renten er 0 eller meget lav og afkastet på aktier ofte er højere, kunne man med fordel acceptere, at aktier m.v. kunne anskaffes i virksomhedsordningen.

Hvis man ændrede loven, så man kunne investere i unoterede aktier, ville dette bevirke, at mange af de ”døde” penge ville komme ud og arbejde i selskaberne.

Mange taler om kapital til iværksættere og andre mindre virksomheder, der har vanskeligt ved at skaffe kapital til udvidelser.
Ved at give mulighed for investering af opsparede midler i virksomhedsordningen i unoterede aktier, kunne man skaffe risikovillig kapital til iværksætterne og de andre små virksomheder.

Alle ville få glæde af dette. Iværksætterne m.v. får kapitaltilførsel, den virksomhed, der investerer, vil forhåbentlig tjene penge og staten vil få skattekroner fra både iværksætterne og de investerende virksomheder.

Det kræver kun en mindre lovændring af få dette gennemført.

 

Peter Loft   Thorbjørn Helmo Madsen