Skattejagt (jagt og skat)

19.02.2016

Det er den gængse opfattelse, at den beskæftigelse at gå på jagt er en fritidsbeskæftigelse på lige fod med at gå til folkedans eller anden fritidsaktivitet. Normalt er udgifter til fritidsbeskæftigelser en privat sag, der er den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Det ses dog, at rigtig mange erhvervsfolk interesserer sig for jagt, og at man ofte benytter disse jagter i forbindelse med møder med forretningsforbindelser.

Det er derfor ikke usædvanligt, at virksomheder afholder udgifter til jagter, eller at virksomhedsejeren eller nøglepersoner deltager i jagter betalt af forretningsforbindelser.

Når en virksomhed beslutter sig for at afholde en udgift til jagt, skal virksomheden være opmærksom på skattemæssige udfordringer, der jf. praksis er for disse udgifter.
• I hvilke tilfælde har virksomheden fradragsret for udgiften, og hvor meget af udgiften kan virksomheden fratrække?
• Skal der ske beskatning af deltagerne i jagten, og i givet fald hvilket beløb skal beskattes?

Fradrag for udgifter til jagt
Som nævnt indledningsvis er det den gængse opfattelse, at udgift til jagt er en privat sag. I lighed med andre sædvanlige private udgifter er der særligt strenge betingelser for, at udgifter til disse hobbybetonede aktiviteter kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Men i visse tilfælde er fradrag en mulighed.

Landsskatteretten har i en næsten 20 år gammel kendelse godkendt at et reklamebureau kunne fratrække udgiften til en dagjagt. Deltagerne omfattede direktøren og fem direktører fra virksomheder, der var potentielle kunder for reklamebureauet. Udgiften blev anerkendt som repræsentation med 25 % fradragsret.

I Landsskatterettens begrundelse for kendelsen blev der lagt vægt på, at der var tale om et enkeltstående arrangement, og at der ingen private venner var blandt deltagerne.

Også i en dom fra Vestre Landsret fra 1998 blev der godkendt fradrag som repræsentation for udgifter til bespisning af et jagtselskab, som alene omfattede forretningsforbindelser.

Ikke fradrag for udgifter til jagt
Ifølge praksis anerkender skattemyndighederne ikke fradrag for udgifter til jagt, hvis der er et privat formål med at afholde udgiften. Det kan være, hvis private venner og bekendte deltager i jagten, uden at det har en erhvervsmæssig tilknytning. Fradrag godkendes normalt heller ikke, når en virksomhed indgår en aftale om jagtleje for en længere periode. I det tilfælde er det skattemyndighedernes opfattelse, at udgiften i overvejende grad afholdes for at tilgodese indehaverens interesse for jagt, idet denne kan benytte jagtretten, uden at det har tilknytning til virksomhedens kunder eller potentielle kunder.

En af de ledende afgørelser er en dom fra Vestre Landsret fra 2008:
Selskabet havde købt en andel i et jagtkonsortium med 8 deltagere, som for en periode på 5 år havde lejet en jagt for et årligt beløb på 350.000 kr. Der blev afholdt 10 jagter årligt, hvoraf de 2 alene var efter råvildt. Selskabet var ved hver af jagterne repræsenteret af dets hovedaktionær, der også var direktør, af en ansat, der deltog som ”hundemand”, samt af en af selskabets forretningsforbindelser.
Uanset at der således ikke havde deltaget private venner og bekendte til hovedaktionæren, fandt retten, at jagtlejen i det væsentlige var afholdt for at tilgodese dennes private interesser. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes af de af selskabet afholdte udgifter som yderligere løn. Retten lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement.”

Konklusion
Konklusionen på fradragsmulighederne for jagtudgifter er således, at når der er tale om udgift til en dagsjagt, anses det normalt for en repræsentationsudgift, hvorimod en løbende jagtleje vil blive anset for at være afholdt i virksomhedsejerens private interesse og giver en formodning om, at jagten også i et vist omfang benyttes privat.

I de tilfælde, hvor fradrag godkendes, anses udgifterne som repræsentation med begrænset fradragsret (25 %). Af samme grund kan momsen ikke fradrages.

Beskatning af fri jagt
Beskatning af fri jagt kan opstå i flere varianter, afhængigt af hvem der er modtager, og hvem der betaler. Det skattepligtige beløb afhænger også af disse 2 forhold.

Betingelsen for at kunne gennemføre en beskatning af fri jagt vil være, at der er tale om et gode, der i overvejende grad normalt må anses for en privat udgift og altså uden tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed m.m.

Fri jagt betalt af forretningsforbindelser
Når en jagt strækker sig over flere dage, f.eks. en jagtrejse til Polen m.v., vil formodningen være, at deltagelse i en sådan jagtrejse overvejende er båret af privat interesse for jagt, hvorfor der skal ske beskatning af rejsen. Efter praksis ansættes den skattepligtige værdi til 50 % af andelen af de faktiske omkostninger.

Hvis der er tale om en dagsjagt med deltagelse af forretningsforbindelse, er det vores opfattelse, at deltagelse vil være skattefri, da deltagelsen som udgangspunkt er båret af formålet med at møde andre mulige forretningsforbindelser. Der skal/må ikke deltage private venner m.v., idet det giver en formodning for, at arrangementet alene skyldes privat interesse.

Praksis kan bl.a. ses i en Landsskatteretskendelse fra 2012:
Sagen omhandlede en indkøbschef, som af en leverandør var inviteret til at deltage i en jagtrejse til Polen. Rejsen foregik i maj 2009 og varede fra lørdag til onsdag. Den omfattede 4 dages jagt, hvor der blev afskudt 20 bukke samt et antal vildsvin. Der deltog 6 personer i turen, der samlet kostede knap 70.000 kr., som fuldt ud blev betalt af arrangørerne. Indkøbschefen gjorde gældende, at der var tale om en forretningsrejse med det formål at skabe et netværk mellem deltagerne.
Ikke desto mindre fastslog Landsskatteretten, at hans deltagelse i rejsen måtte antages at skyldes hans private interesse for jagt. Han blev derfor anset for skattepligtig af værdien af rejsen, der i overensstemmelse med praksis blev ansat til 50 % af hans andel af de faktiske rejseomkostninger. Herudover skulle han også beskattes af værdien af det råbuktrofæ, som han fik med hjem, og som også var betalt af arrangøren.”

Fri jagt betalt af arbejdsgiver
I det omfang en ansat har mulighed for at benytte arbejdsgivers jagtret, skal der ske beskatning, såfremt værdien af den frie jagt er større end 1.100 kr. Når en ansat benytter et personalegode stillet til rådighed af arbejdsgiveren, svarer den skattepligtig værdi til arbejdsgiverens faktiske udgift. Hvis jagten afholdes som led i et personale arrangement, f.eks. Firmaudflugt, er jagten ikke skattepligtig.

Fri jagt til hovedaktionæren
Ofte er der en formodning for en privat udgift, når selskabet betaler en løbende jagtleje, idet det er vanskeligt at fastslå hvilke konkrete repræsentationsformål, udgiften kan henføres til.

Selskabers betaling af en løbende jagtleje skyldes i overvejende grad hovedaktionærens personlige interesse for at gå på jagt, og sjældent et dybfølt ønske om at glæde nogle forretningsforbindelser.

Selskabets udgifter til jagtleje vil derfor normalt blive anset for udbytte til hovedaktionæren. Udbyttet fastsættes til den samlede udgift selskabet har afholdt til jagtlejen og evt. følgeudgifter.

For hovedaktionærer kan vi henvise til en dom fra Højesteret fra 1999:
Sagen vedrørte et selskab, der drev en vognmandsvirksomhed. Selskabet havde - delvis i investeringsøjemed - købt en plantage på mere end 200 ha samt en jagtejendom beliggende i yderkanten af plantagen. På ejendommen afholdt selskabet 2 årlige selskabsjagter, hvori deltog 10-12 forretningsforbindelser. Hovedaktionæren deltog som jagtfiskal, men forklarede under sagen, at han aldrig havde anvendt plantagen til privat jagt.
Dette fandt Højesteret imidlertid ikke troværdigt og beskattede derfor hovedaktionæren af fri jagt med et beløb på 35.000 kr. årligt (1992 og 1993).”

En lille historie fra det virkelige liv
En skatteforvaltning forhøjede en hovedaktionær med værdien af en jagtleje. Beskatningen blev gennemført som maskeret udbytte, hvorved selskabet ligeledes blev forhøjet. Hovedaktionæren klagede selvfølgelig til Landsskatteretten over denne urimelige beskatning, idet han fremførte alle kendte argumenter for at udgiften bestemt ikke var afholdt af personlig interesse, men kun blev anvendt i forbindelse med møder med forretningsforbindelser.

Skæbnen for hovedaktionæren ville det dog anderledes, idet hovedaktionæren i en tv-udsendelse levende fortalte om sin store jagtinteresse, og at han havde storslåede stunder, når han i tidlige morgenstunder gik på jagt og helt alene sad og nød naturens ro og fred. Man kan selv gætte, hvad resultatet af sagen blev…