Money Transfer – ikke kun for store virksomheder og svindlere!

Artikel skrevet af Thorbjørn Helmo Madsen, Skatteekspert og direkør i TimeTax A/S

Det er ikke kun virksomheder eller svindlere, der kan komme i SKATs søgelys. Også ”almindelige” mennesker kan komme i SKATs søgelys og blive anklaget for groft skattesvig. Det kan bl.a. ske når ”hvide” penge gøres ”sorte”! 

 

Skattepligtig her, der og allevegne

Skattepligten i Danmark for alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, omfatter den såkaldte globalindkomst. Det betyder, at man er skattepligtig af alle indkomster i udlandet – efter danske regler.

Man kan imidlertid have mange indkomster, der også er skattepligtige i udlandet og hvor man betaler skat. Det betyder ikke, at man slipper for skatten i Danmark af de samme indtægter. Det betyder bare, at man som udgangspunkt, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller andre regler, kan modregne den skat man har betalt i udlandet i den danske skat. 

Det er ikke alle, der er klar over dette og regner med, at når man har betalt skat i udlandet af ejendom, renteindtægter, udbytter etc., så har man betalt den skat, man skal. Det er dog ikke tilfældet, og mange gør det af uvidenhed – andre gør det måske bevidst. Da det er vanskeligt for SKAT at se, hvem der ”glemmer” indkomsten af den ene eller den anden grund, går de ”hårdt” til alle, der opdages. 

 

Money Transfer aktioner 

SKAT har i flere år foretaget de såkaldte ”Money Tranfer” aktioner. Det betyder, at SKAT anmoder et vist antal pengeinstitutter om at sende filer med pengetransaktioner fra udlandet til danske konti for en given periode. Disse transaktioner bliver sorteret på personer og virksomheder. 

SKAT udsender herefter breve til modtagerne, hvor de anmoder om en forklaring på, hvor pengene kommer fra og om de er medtaget på selvangivelsen. 

SKAT går ofte en del år tilbage, og hvis der er tale om mangler på selvangivelsen, vil ligningsfristen ikke gælde, da der er tale om unddragelse og transaktioner, som SKAT ikke havde kendskab til inden for ligningsfristen. Samtidig vil SKAT oftest anklage skatteyderen for groft skattesvig, hvilket jeg vil komme tilbage til, sidst i artiklen. 

 

Typer af sager

Vi har i de seneste år hjulpet adskillige personer med den slags sager – men hvad er det så for typer sager? Der har været mange typer, men jeg vil beskrive nogle af de mest forekomne. 

Den mest almindelige er, at man har placeret penge i en udenlandsk bank – typisk i Schweiz. Her har der været bankhemmelighed, og intet blev oplyst til det danske SKAT.  Pengene kan selvfølgelig være sorte, men også personer med ”hvide” penge har ment, at det ville være skønt at slippe for skat af afkastet. Man har måske solgt et eller andet legalt eller arvet og så valgt at placere pengene i en udenlandsk bank – uden at selvangive afkastet. 

Når SKAT henvender sig til en sådan person, kan det ofte være vanskeligt at dokumentere, hvor pengene oprindeligt stammer fra. Hvis man ikke kan dokumentere dette, kan man risikere at SKAT vil beskatte beløbet. Det er ganske ærgerligt, hvis pengene oprindeligt var ”hvide”. Udover dette skal man betale skat af afkastet igennem et vist antal år. Det kan være renter, udbytter, aktieavancer, kursgevinster m.v. 

Det kan blive en dyr affære, da der udover skatten ofte skal fremskaffes dokumentation fra den udenlandske bank – og det er ikke billigt, samt at man ofte må have professionel assistance med opgørelserne. Hertil kommer evt. bøde for skattevig. 

Vi har også set personer, der har arvet f.eks. en portion aktier fra et familiemedlem i udlandet og ladet den stå i det udenlandske pengeinstitut. Igennem årene er der blevet udbetalt udbytter, der er indsat på en konto i det pågældende land, og disse penge har man anvendt, når man var på besøg i det pågældende land – f.eks. England. Renter og udbytter er ikke blevet selvangivet i Danmark, og en dag sælger man aktierne – med avance, som ikke selvangives – og man fører pengene til Danmark. SKAT opdager overførslen, og så ruller sagen om de manglende beløb på selvangivelsen igennem en del år. 

Hvor langt går SKAT så tilbage? Det er lidt forskelligt og afhænger noget af beløbenes størrelse og dokumentationen. SKAT kan sagtens gå 10 år tilbage, men ofte kortere. 

 

Honorarer og diæter

I en sag havde en skatteyder modtaget diæter til dækning af udgifter til fortæring, transport etc. fra en udenlandsk organisation. Disse diæter var større end de normale danske – men ikke overvældende.

SKAT bad om dokumentation for udgifter, der svarede til diæterne. Skatteyderen havde ikke gemt disse, da vedkommende jo var af den overbevisning, at diæterne dækkede udgifterne, hvilket også var korrekt, men ikke muligt at dokumentere. SKAT accepterede et vist beløb pr. dag til udgifter og resten blev beskattet. Skatteyderen slap for bøde, hvilket – efter min mening – var korrekt. 

I en anden sag var en skatteyder ansat i et udenlandsk selskab og arbejdede i Danmark. Hver måned i flere år blev der overført honorar til skatteyderen. Beløbene blev selvangivet som ”honorar”, idet revisoren havde fratrukket udgifter til dækning af transport etc. i honoraret. Hvert år stod der på selvangivelsen, at der var selvangivet mere som honorar, end der var indberettet. Skatteyderen gjorde jo intet, da det var korrekt. SKAT gjorde heller ikke noget. 

Først 5 år efter spørger SKAT til transaktionerne fra udlandet. Skatteyderen og revisor forklarer, at beløbene er selvangivet og udgifter fratrukket. Beløbene skulle korrekt være angivet som udenlandsk indkomst – men var dog selvangivet.  SKAT ville ikke acceptere fradragene og mente at der var handlet ”groft uagtsomt”! 

Min påstand er, at beløbene er selvangivet, og at SKATs nægtelse af fradrag er forældet. De har hele tiden selv skrevet, at der var selvangivet for meget – altså har de haft indblik i forholdet. SKAT kunne have reageret, hvilket de ikke gjorde.  SKAT fastholder, og sagen er nu klaget til Skatteankestyrelsen med henblik på forældelse. SKAT sendte dog sideløbende sagen videre til afdelingen for bøder. Jeg kommer tilbage til dette i nedenstående.  

 

”Groft uagtsomt” og bøder

Som nævnt flere gange sender SKAT sagerne til bødeafdelingen med henblik på en administrativ bøde. 

Det er vores erfaring, at SKAT ”skyder” på næsten alle, som de udtager i disse sager. Det groteske er, at bødesagen kører rimelig hurtigt efter SKATs afgørelse og langt inden sagen er behandlet i Skatteankestyrelsen, hvor der jo i dag er en ekspeditionstid på ca. 2½ år. SKAT tager altså stilling til, om man har handlet ”groft uagtsomt”, før sagens reelle indhold er afgjort. 

Modtagere af brevene bliver meget urolige – ja nærmest skræmte, når de ser, at de er tiltalt for at handle ”groft uagtsomt”, og de bliver indkaldt til et møde. I brevet med indkaldelsen fremgår, at man på mødet ikke behøver at udtale sig, og at man kan få beskikket en advokat eller selv medtage en rådgiver. 

Vi møder op sammen med skatteyderen i de ”lette” sager, men henviser til advokater med speciale i den slags sager, hvis der er ”mere” i sagen.

 

Hvordan foregår sådan et ”bødemøde”?

I ovenstående sag med honoraret fra udlandet, mødte jeg op med skatteyderen. Jeg havde forberedt skatteyderen på mødets struktur. 

Man mødes med to personer fra SKAT, der begynder med at meddele, at man er sigtet for ”groft uagtsomst” skatteunddragelse, at man ikke behøver at udtale sig og i øvrigt kan få en forsvarer. Herefter stiller de skatteyderen en masse spørgsmål, og derefter får vi selv mulighed for at fremføre vores argumenter og synspunkter. Der skabes ofte en dialog, og når denne er slut, trækker de to repræsentanter sig tilbage for at vurdere, hvad ”dommen” skal lyde på.   

Efter en periode – i omtalte sag gik der ca. 25 min. (hvor skatteyderen har det meget dårligt) -  kommer de tilbage og afsiger ”dommen”. Hvis de mener, at der er tale om ”groft uagtsomt”, får man en bøde. Man kan gå til domstolene og få afgjort, om SKAT har ret eller ej. Retten er åben for alle, så alle kan komme ind og overhøre sagen. Det ønsker mange ikke, hvorfor de accepterer SKATs bøde.  

I sagen om honorarer fik skatteyderen en ”løftet pegefinger” med besked på, at dette ikke måtte ske igen, da man anså det for ”simpelt uagtsomt”. 

Jeg mener ikke, at der på nogen måde er gjort noget forkert i denne sag – udover at der måske er fratrukket for meget i udgifter – men det er jo et spørgsmål om holdninger. 

 

Hvorfor er dette vigtig?

Hvad vil jeg så med denne artikel? Jeg vil orientere om SKATs – til tider retfærdige og uretfærdige holdning til disse Money Transfersager.  Jeg vil endvidere tilskynde til, at skatteydere, der har penge eller andet i udlandet, som ikke er opgivet i Danmark, får orienteret SKAT om disse aktiver.   

Hvis man er selvanmelder, vil en evt. straf være betydelig mindre, og man kan sove godt fremover. 

Hvis en revisor er bekendt med at kunden har aktiver i udlandet, som ikke er oplyst til SKAT i Danmark, bør man tilskynde kunden til at få det gjort.   

Internationalt er der kommet flere og flere aftaler om udveksling af oplysninger over konti og depoter i udlandet – bl.a. Schweiz. Vi oplever, at skatteydere kommer og fortæller, at deres bank i Schweiz har bedt dem om at finde en anden bank, da indeståendet ikke bliver oplyst til SKAT i Danmark, og det skal det fremover. Disse personer har ofte store problemer, da mange andre banker ikke vil modtage dem som kunder.   

OECD har udarbejdet det såkaldte BEPS-projekt. Det går ud på, at man har givet alle lande 15 ”actions”, hvor man anbefaler regler og love, der skal medvirke til at indkomster bliver beskattet, og at de bliver beskattet i det ”rigtige” land.   

Det er min klare opfattelse, at beskatning af indkomster i udlandet bliver mere og mere skærpet. 

Derfor er det vigtigt, at man får orden i beskatningen af indkomster fra udlandet.