Lovlige kapitalejerlån

12.12.2016

Folketinget har vedtaget, at visse kapitalejerlån er lovlige i selskabsretlig forstand. Men for at lånene er lovlige, skal følgende betingelser dog være opfyldt:

  • Lånet skal ydes på markedsvilkår
  • Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. seneste aflagte årsregnskab
  • Beslutning om udlån skal træffes på en generalforsamling eller af ledelsen på baggrund af en bemyndigelse fra generalforsamlingen
  • Der kan ikke ydes lån mv. i selskabets første regnskabsår

Er disse betingelser ikke opfyldt ved udbetalingen af et lån, vil lånet dermed blive et ulovligt lån efter selskabsloven.

 

Fortsat beskatning af ulovlige aktionærlån

Den nugældende regel i Ligningslovens § 16E, hvorefter udlån til hovedaktionærer (aktionærer med bestemmende indflydelse – f.eks. mere end 50 %’s ejerskab) er skattepligtige, ændres ikke. Det betyder, at selv om det efter selskabsloven bliver gjort lovligt at udlåne midler til en hovedaktionær, vil sådanne lån fortsat være skattepligtige efter reglerne, som kendes i dag.

Derfor vil de nye lånemuligheder mest være relevante for aktionærer, der ikke har bestemmende indflydelse, ledelse og nærtstående.

 

Overgangsregler

Som en del af lovforslaget er der vedtaget en overgangsbestemmelse, hvorefter ulovlige lån ydet før 1. januar 2017, det vil sige ulovlige lån, der eksisterer på nuværende tidspunkt, vil kunne gøres lovlige efter de nye regler.

Nuværende ulovlige lån kan dermed lovliggøres ved, at man på den førstkommende ordinære generalforsamling efter 31. december 2016 beslutter at lovliggøre et eksisterende ulovligt lån. De betingelser, jf. ovenfor, der gælder for lovlige lån skal blot være opfyldt på beslutningstidspunktet (generalforsamlingstidspunktet). Det er samtidig en betingelse, at årsregnskabet for 2016 indsendes rettidigt til Erhvervsstyrelsen.

Ved anvendelsen af denne overgangsregel skal man være opmærksom på, at hvis der er tale om et ulovligt lån etableret før august 2012 (før indførelsen af beskatning jf. LL § 16E), og som dermed på nuværende tidspunkt er skattefrit, vil en anvendelse af denne overgangsregel kunne betyde, at man skatteretligt anser forholdet for indfrielse af ét lån og optagelse af et nyt lån med den mulige konsekvens, at et ellers skattefrit lån dermed bliver skattepligtigt.