Aktionærlån – hvad mener SKAT?

21.08.2014

TimeTax har været i ”audiens” hos SKAT, hvor formålet var at drøfte SKATs fortolkning af reglen i ligningslovens § 16E – beskatning af aktionærlån – der blev indført med virkning fra den 14. august 2012 for nye lån og hævninger i selskaber. Reglen gælder kun for personer, der direkte eller indirekte har den bestemmende indflydelse i selskabet.

Vi har fået SKATs fortolkning af nogle forskellige situationer, og dem vil vi gerne dele med andre interesserede.

Vi har drøftet følgende forhold med SKAT i forbindelse med aktionærlån:

1. Hvad sker, hvis en hovedaktionær hæver private udgifter på selskabets kreditkort og fejlen opdages på et af følgende tidspunkter?:

a. Umiddelbart efter hævningen

b. Når måneden er gået og opgørelse fra kortudsteder modtages

c. Når kvartalet er gået og revisor foretager bogføring

d. Når revisor udarbejder regnskab

Det er SKATs holdning, at hvis det kan dokumenteres, at der er tale om enkeltstående fejl, så kan der ske indbetaling til selskabet, uden at det udløser beskatning af hovedaktionæren. Det gælder også, selvom fejlen konstateres efter regnskabsårets udløb.

Det er SKATs opfattelse, at det gælder i alle de ovenfor skitserede tilfælde, idet det, efter SKATs vurdering, er underordnet, hvornår fejlen opdages og korrigeres.

MEN det vil altid være en konkret vurdering hos SKAT, om den dokumentation, der fremlægges, er tilstrækkelig til, at SKAT vil acceptere, at der var tale om en utilsigtet fejl.

Hvis der hver måned sker private køb på selskabets kreditkort, er der ikke tale om enkeltstående og utilsigtede fejl, og der vil ske beskatning af hovedaktionæren. Tilsvarende gælder det, at hvis selskabet har betalt en udgift for hovedaktionæren, og SKAT kan dokumentere, at hovedaktionæren ikke på erhvervelsestidspunktet havde økonomi til at betale erhvervelsen privat, så er der ikke tale om en utilsigtet fejl, men om et lån hos selskabet, der udløser skattepligt.

2. Hvad sker, hvis banken ved en fejl udbetaler et beløb til hovedaktionæren i stedet for selskabet?

Fejlen opdages på samme tidspunkt som under punkt 1.

Det er SKATs opfattelse, at her gælder samme vurdering som i spørgsmål 1.

Der har været stor usikkerhed om i hvilket tilfælde, der vil være tale om et skattepligtigt aktionærlån eller ej.

Det lette eksempel er, at når samhandel mellem aktionæren og selskabet sker på markedsmæssige vilkår, dvs. at aktionæren har samme betalingsfrister m.v. som selskabets øvrige kunder, så vil en evt. gæld til selskabet ikke være ulovligt aktionærlån. Hvis aktionærens virksomhed derimod, får en længere kredittid m.m., så ændrer gælden karakter fra en leverandørgæld til et ulovligt skattepligtigt aktionærlån.

Ved enkeltstående handler f.eks. handel med fast ejendom, mellem hovedaktionær og selskab, er det vores opfattelse (jf. bemærkningerne til lovforslaget), at sådanne transaktioner kan ske på kredit, hvis det er en normal forretningsmæssig og markedsmæssig måde at handle på. Det viser sig, at SKAT læser dette anderledes, og de er derfor ikke helt afklaret på nuværende tidspunkt.

I SKM 2013, 113 SR accepterer SKAT ikke et pantebrev. Det viser sig dog, at der er specielle forhold, der gør sig gældende, men som ikke fremgår direkte af afgørelsen.

Der kan i nogle tilfælde ske det, at selskabet og hovedaktionæren ikke handler til markedspris. Det er kun et problem i relation til aktionærlån, hvis aktionæren har købt et aktiv for billigt af selskabet.

Eksempel: En aktionær køber en ejendom af selskabet for 4 mio. kr., og SKAT ansætter prisen til 4,3 mio. kr. og beskatter aktionæren af forskellen på 0,3 mio. kr. Det er lovgivers opfattelse, at forskellen ligger inden for den normale skønsusikkerhed ved værdiansættelse af fast ejendom. Når hovedaktionæren påtager sig at betale forskellen for at undgå beskatning, så vil en sådan betalingsforpligtelse ikke blive anset for et ulovligt aktionærlån.

Hvis der er tale om samme forhold, men hvor SKAT fastsætter ejendommens værdi til 5,3 mio. kr., så er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om et fejlskøn, der ligger inden for begrebet skønsusikkerhed, og forskellen mellem den aftalte pris og SKATs værdiansættelse i tilfælde af, at der anmodes om betalingskorrektion bliver anset for et ulovligt aktionærlån. Uanset om aktionæren påtager sig en betalingsforpligtelse eller ej, så vil der ske beskatning, når skønudøvelsen har været bevidst forkert, idet udlodningsbeskatningen undgås, men hvor der i stedet indtræder beskatning af det ulovlige aktionærlån, der opstår i forbindelse med betalingsforpligtelsen.

Eksemplerne betyder derfor, at beskatning af køb til underpris kun kan undgås, hvis den værdiansættelse som aktionær og selskab har aftalt, ligger inden for den ”normale” skønsusikkerhed. Det er vanskeligt, at sige, hvad grænsen er, og det vil derfor altid være en konkret vurdering af det enkelte forhold.

Det er i øvrigt et krav, at selskabet i de tilfælde, hvor fejlskønnet er acceptabelt, får pant i det pågældende aktiv. Pantet skal være udstedt på markedsvilkår, dvs. at forrentning og afdragsprofil skal være på markedsvilkår.

Hvis der påtages en betalingsforpligtelse, så er det SKATs opfattelse, at der skal ske betaling af forpligtelsen inden for normal kredittid. Normal kredittid er ifølge SKAT 1 – 3 måneder.

Det er vores – og andres – opfattelse, at man kan udstede pantebreve på normale vilkår, da det igen er blevet kutyme at udstede pantebreve mellem uafhængige parter. Der er dog usikkerhed om dette på nuværende tidspunkt, men vi håber, at vi på et tidspunkt kan melde klart ud om dette.

Hvis du brænder inde med nogle spørgsmål om ovennævnte, står vi til rådighed med svar. Kontakt registreret revisor og skatterådgiver Thorbjørn Helmo Madsen på telefonnummer 3832 0633 eller e-mail thm@time.dk.