Aktionærlån

10.05.2016

Både SKAT og Erhvervsstyrelsen ”går” i øjeblikket efter selskaber, hvor aktionæren er kommet til at hæve beløb i sit selskab, hvorved der er opstået et ulovligt aktionærlån.

Når Erhvervsstyrelsen konstaterer et aktionærlån, kræver Erhvervsstyrelsen at lånet bliver indfriet.
Når SKAT derimod konstaterer et ulovligt lån, der er opstået efter august 2012 gennemfører SKAT en benhård sagsbehandling, som betyder at aktionærlånet bliver beskattet, jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16E. Beskatningen sker enten som udbytte eller løn. Det er stort set lige ”dyrt” for aktionæren og selskabet. 

Vi har oplevet flere sager, hvor SKAT gennemfører en beskatning af bruttohævningerne uden at se på om aktionæren i årets løb har indbetalt beløb til selskabet eller har haft afholdt udgifter, som skal refunderes af selskabet. SKATs begrundelse bygger på ministersvar i forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 16E.

Det er vores opfattelse, at der løbende i processen med aktionærlån er sket væsentlige ændringer i fortolkningerne, hvorfor vi ikke mener, at ministersvar knyttet til den oprindelige fortolkning kan anses for tilstrækkelig begrundelse for SKAT til at opretholde en bruttobeskatning.

Vi har i øjeblikket et par sager, hvor vi forsøger at anfægte SKATs opfattelse af, at det er bruttohævningerne, der skal beskattes. Vores begrundelse er, at beskatningen af et ulovligt lån skal ske på det tidspunkt, hvor lånet opstår, hvorfor der må tages hensyn til de betalinger, der løbende sker til selskabet, når det enkelte skattepligtige beløb skal opgøres.

Eks.
Hovedaktionæren låner den 1. marts 50.000 kr. De 50.000 kr. skal der efter reglerne indeholdes enten udbytteskat eller A-skat af den 1. marts. Den 1. april indbetaler aktionæren 20.000 kr., og den 15. april hæver han igen 50.000 kr., hvorved saldoen skattemæssigt er 30.000 kr.
Saldoen på aktionærlånet er derfor på 80.000 kr. den 16. april.

Efter SKATs opfattelse skal han beskattes af 2 * 50.000 kr., idet indbetalingen på 20.000 kr. er afdrag på det allerede beskattede beløb, hvorfor det ikke kan modregnes i senere hævninger.

Det er vores opfattelse, at beskatningen ikke kan overstige 80.000 kr. da han allerede er beskattet af 50.000 kr. den 1. marts, hvorfor der skatteretligt ikke består et ulovligt aktionær lån den 31. marts, da det skattemæssigt er udlignet ved den gennemførte beskatning. Indbetalingen den 1. april betyder, at aktionæren i skattemæssigt henseende har et tilgodehavende på 20.000 kr., der skal modregnes i det skattepligtige beløb, der hæves den 15. april.

Hvorvidt vi kan få SKAT til at acceptere vores synspunkt ved vi endnu ikke, da vi ikke har fået Landsskatterettens accept af, at vores fortolkning af lovbestemmelsen kan anvendes.

Vi vil følge udviklingen i beskatning af aktionærlån og løbende informere i vores nyhedsbreve.