Splitleasing – betingelser for at undgå beskatning

TimeTax

TimeGruppen's forretningsområder

  • Investeringsrådgivning

    TimeInvest rådgiver om investering til formuende personer.

  • Vikarformidling

    TimeFlex sørger for vikariater til virksomheder indenfor forskellige fagområder.

  • Forretningsudvikling

    TimeAdvisor yder strategisk rådgivning og udvikling af virksomheder.

  • Administration

    TimeOffice løser administrative opgaver som bogføring, regnskab og løn.

  • Softwareudvikling

    TimeSolutions udvikler og forhandler software til revisorbranchen

  • Revision

    TimeVision er en revisionsvirksomhed, som yder økonomisk rådgivning til virksomheder og private.

  • Forsikringsmægler - pension

    TimeAssurance rådgiver og servicerer person- og pensionsforsikringsprogrammer.

  • Forsikringsmægler - skade

    TimeRisk rådgiver om risiko og anvendelse af forsikringsprogrammer for virksomheder.

  • Forsikringsagentur

    TimeInsurance sælger forsikringsløsninger til private og mindre erhverv.

  • Rekruttering

    TimeSelectas tiltrækker, fastholder og udvikler medarbejdere.

  • Skatterådgivning

    TimeTax yder skatterådgivning til virksomheder og private.

  • Kurser

    TimeLearning tilbyder målrettede og udviklende kurser.

  • IT-løsninger

    TimeComputer leverer it-udstyr, hosting og netværksløsninger.

Splitleasing – betingelser for at undgå beskatning

Splitleasing eller deleleasing – kært barn har mange navne - er en konstruktion, der skal medvirke til, at virksomhedens bilomkostninger reduceres, samtidig med at den ansatte, der benytter bilen, kan undgå beskatning af fri bil.

Skatterådet har i flere bindende svar redegjort for de betingelser, der skal være gældende, såfremt den ansatte ikke anses for at have bil til rådighed, når der etableres deleleasingaftaler.

  • Både den ansatte og virksomheden skal indgå en separat leasingaftale med leasingfirmaet.
  • Leasingydelsen skal fordeles i forhold til den erhvervsmæssige og private kørsel.
  • Der skal dagligt føres et kilometerregnskab, således at den faktiske fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel kan dokumenteres. Skønnet fordeling accepteres ikke!
  • Alle udgifter skal fordeles efter kørselsformålet.

Afgørelser, der er udtryk for praksis

SKM2001.255.LR
Firmabilbeskatning - leasingaftale - ansatte

Ligningsrådet fandt, at en nærmere beskrevet bilordning - hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet - ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde til grund, at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km. fordelt på henholdsvis er-hvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

De faktiske forhold vedrørende ordningen

Virksomheden henholdsvis medarbejderen indgår hver en selvstændig leasingaftale med leasingselskabet over tre eller fem år og ingen hæfter for den anden parts forpligtelser. A conto leasingydelsen beregnes for hver part på grundlag af deres forventede kørselsbehov og betales direkte til leasingselskabet. Det vil være et krav, at hver af parterne fører et detaljeret kørselsregnskab, og på grundlag af dette slutafregner leasingselskabet regelmæssigt (for eksempel hver 3. måned) med hver part efter fælles retningslinjer. Det forventes, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km.

SKM2010.147.SR
Splitleasing - ej beskatning af fri bil

Skatterådet kunne bekræfte, at en spiltleasingordning, hvor arbejdsgiver og medar-bejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.

De faktiske forhold vedrørende ordningen

Spørger overvejer, at indgå en aftale sammen med deres sælgere samt konsulenter og LeasingselskabetApS, om leasing af en bil efter reglerne om split-leasing. Overve-jelserne er begrundet i, at Spørger gennem en splitleasing aftale, kan minimere sine driftsudgifter vedrørende bilen, samtidig med at den ansatte ikke vil blive beskattet af fri bil.

Spørger har rettet henvendelse til Leasingselskabet ApS, som tilbyder muligheden for, at indgå aftale med arbejdsgivere og arbejdstagere om leasing af en bil i fællesskab.

Såfremt at der sker leasing af en bil gennem Leasingselskabet ApS, vil det betyde følgende:

  • Der bliver indgået to leasingaftaler, henholdsvis en mellem arbejdsgiver og Leasingselskabet ApS samt en mellem arbejdstager og Leasingselskabet ApS. Der er ingen forpligtigelser mellem leasingtagerne, hvilket fremgår af Lea-singaftalens § 6, hvorefter det er muligt for den enkelte leasingtager at opsige leasing aftalen.
  • Udgifter der vedrører den leasede bil, herunder udgifter til finansiering, løbende variable omkostninger til bl.a. brændstof, vedligeholdelse og service, samt faste ydelser til vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp og lignende samt ekstraordinære ydelser som selvrisiko og reparation ved skader, fordeles i forhold til de faktisk kørte km, jf. Leasingaftalens § 4. For at sikre, at der sker en korrekt fordeling af udgifterne, er det et krav ifølge aftalen med Leasingselskabet ApS, at leasingtagerne indberetter fordelingen mellem erhvervsmæssige og private km, for den foregående måned, senest den 5. i hver måned. Dermed sikres det, at der foretages en løbende fordeling af de samlede udgifter, samt at arbejdsgiver og arbejdstager betaler den samme pris pr. kørt km.
  • Leasingtagerne, skal i den forbindelse, føre kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som fremgår af Ligningsvejledningens afsnit A.F.3.4.1. Leasingselskabet ApS kan kontrollere kørebogen ud fra bilens triptæller og km-stand ifølge værkstedsregninger.
  • Arbejdsgiver og arbejdstager er sekundære brugere, jf. leasingaftalens § 1, hvorfor det er Leasingselskabet ApS, der modtager opkrævning af forsikring og ejerafgift. Desuden udstedes værkstedsregninger til Leasingselskabet ApS og fakturering af udstedt brændstof kort, sker ligeledes direkte til Leasingselskabet ApS.
  • Den ekstraordinære leasingydelse opkræves på baggrund af det forventede kørselsmønster - og der foretages en løbende regulering af leasingydelsen hver måned af Leasingselskabet ApS, således at fordelingen af den ekstraordinære leasingydelse svarer til fordelingen af de faktisk kørte km.

De 2 kontrakter er enslydende. Det fremgår af aftalen mellem Leasingselskabet og arbejdsgiver, at bilen anvendes af en medarbejder hos arbejdsgiveren, der anvender bilen i arbejdsgivers tjeneste.

Af aftalen mellem Leasingselskabet og medarbejderen, at bilen anvendes til privat brug.

Det fremgår af § 4 af alle omkostninger skal faktureres til leasinggiver med henblik på betaling via leasingydelsen. Omkostninger, der ikke faktureres til leasinggiver hæfter leasingtager selv for. Det fremgår også, at ethvert ansvar for rigtigheden af den indberettede kørselsfordeling påhviler leasingtager.

Af leverancegodkendelse fremgår, at leasinggiver betaler for bilen efter leasingtagers godkendelse af den leverede bil.

 

Splitleasing – betingelser for at undgå beskatning af firmabil. God råd til leasingaftaler.