Af skatterådgiver John Rasmussen
SIDSTE FRIST 1. JULI 2011
Hvis man skal betale restskat for indkomståret 2010, så er der måske penge at tjene på at foretage en frivillig indbetaling af restskat senest den 1. juli 2011.
Eks.:
Uden frivillig indbetaling:
| Restskat til betaling |
100.000 |
| Rentetillæg 6,2 % |
6.200 |
| Restskat i alt |
106.200 |
Ved frivillig indbetaling senest 1. juli 2011:
| Restskat til betaling |
100.000 |
| Dag til dag rente 4,2 % i 180 dage |
2.100 |
| I alt at betale senest 1. juli 2011 |
102.100 |
Besparelsen i restskat er 4.100 kr.
Hvis pengene, der bruges på betaling af restskatten, står på en anfordringskonto til f.eks. 1 %, så er nettobesparelsen ca. 3.800 kr.
Selv ved en forrentning af indestående på 5 % er der penge at spare ved at foretage en frivillig indbetaling.
Tilsvarende kan det i mange tilfælde betale sig at låne pengene i banken til betaling af restskatten, idet renten til banken er fradragsberettiget, hvorimod renten til SKAT ikke kan trækkes fra.
Sådan foretages en frivillig betaling
Man kan fx betale med dankort eller via netbank. Man kommer til SKATs beregnings- og betalingsprogram enten ved
- at logge på TastSelv og gå ind under "Betalingsinformation" i skattemappen, eller
- at gå direkte fra forsiden af www.skat.dk - uden at logge på først.
Hvis skattemappen bruges, vil restskattebeløbet i de fleste tilfælde automatisk blive vist i betalingsfeltet. Beløbet der skal/kan betales vil være specificeret i henholdsvis restskat og rente og som samlet beløb.