Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet

TimeTax

TimeGruppen's forretningsområder

  • Investeringsrådgivning

    TimeInvest rådgiver om investering til formuende personer.

  • Vikarformidling

    TimeFlex sørger for vikariater til virksomheder indenfor forskellige fagområder.

  • Forretningsudvikling

    TimeAdvisor yder strategisk rådgivning og udvikling af virksomheder.

  • Administration

    TimeOffice løser administrative opgaver som bogføring, regnskab og løn.

  • Softwareudvikling

    TimeSolutions udvikler og forhandler software til revisorbranchen

  • Revision

    TimeVision er en revisionsvirksomhed, som yder økonomisk rådgivning til virksomheder og private.

  • Forsikringsmægler - pension

    TimeAssurance rådgiver og servicerer person- og pensionsforsikringsprogrammer.

  • Forsikringsmægler - skade

    TimeRisk rådgiver om risiko og anvendelse af forsikringsprogrammer for virksomheder.

  • Forsikringsagentur

    TimeInsurance sælger forsikringsløsninger til private og mindre erhverv.

  • Rekruttering

    TimeSelectas tiltrækker, fastholder og udvikler medarbejdere.

  • Skatterådgivning

    TimeTax yder skatterådgivning til virksomheder og private.

  • Kurser

    TimeLearning tilbyder målrettede og udviklende kurser.

  • IT-løsninger

    TimeComputer leverer it-udstyr, hosting og netværksløsninger.

Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet

Af skatterrådiver John Rasmussen

Folketinget har vedtaget den såkaldte JobPlan. Loven gælder for arbejde, der udføres fra den 1. juni 2011 og frem til udgangen af 2013. Loven betyder, at der nu kan opnås ligningsmæssigt fradrag for lønudgifter til en nærmere afgrænset række af arbejder, der udføres på skatteyderens helårsbolig.

Betingelserne for fradrag (ligningsmæssigt fradrag) er:

  • at arbejdet er udført og betalt efter den 1. juni 2011
  • at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig (gælder alle former for helårsbolig), hvor modtageren af hjælpen har fast bopæl
  • at arbejdet udføres af en momsregistreret virksomhed 
  • vedrører arbejdet rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde kan det udføres af en fuldt skattepligtig person, der ved indkomståret udløb er fyldt 18 år, uden krav om momsregistrering
  • at den, der modtager hjælpen, indberetter det fradragsberettigede beløb med angivelse af, hvem der har udført arbejdet
  • arbejdet skal være udført og betalt i perioden 1. juni 2011 til 31. december 2013

Det er endnu ikke helt fastlagt, hvordan indberetningsproceduren vil blive, men der vil blive tale om, at oplysningerne integreres med betalingen, og at der oprettes en særlig indberetningsordning i SKATs tastSelv-system. Denne mulighed vil først være tilgængelig sidst på året.

Hvis man derfor har fået udført fradragsberettiget arbejde, så er eneste mulighed for at få fradraget på skattekortet for 2011, at man selv ændrer sin forskudsopgørelse og anfører det fradragsberettigede beløb – maksimalt 15.000 kr. pr. person i husstanden over 18 år. Bemærk, at faktura skal være udstedt til og betalt af den person, der vil have fradraget på selvangivelsen. 

På den faktura, man modtager fra en håndværker, skal der være en klar opdeling af henholdsvis arbejdsløn og materialer, idet det KUN er arbejdslønnen, der kan tages fradrag for. 

Det er også en betingelse, at arbejdet udføres på skatteyderens helårsbolig. Man kan derfor ikke få fradrag for f.eks. rengøringshjælp i sommerhuset. Efter vores opfattelse kan man heller ikke få fradrag for en andel af en ejerforenings udgifter til f.eks. rengøring, idet det på grund af kontrolmæssige hensyn er nødvendigt at knytte fradraget op på en indberetningspligt for modtageren af ydelsen.

De serviceydelser, der er omfattet af ordningen, fremgår af bilag 1 til loven og har følgende overskrifter:

A. Hjemmeservice/Husholdningsarbejde i hjemmet

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning, herunder at hente og bringe børn fra institution, skole m.v.
  • Almindeligt havearbejde, (græsslåning, klippe hæk, lugning, beskæring og snerydning)

B. Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger

  • Boligens ydre ramme

o Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb
o Reparation og udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
o Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v.
o Reparation, maling og isolering af ydervægge
o Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
o Fornyelse eller etablering af dræn
o Radonsikring
o Installation af solfangere og solceller

  • Boligens indre rammer

o Reparation og fornyelse af køkken og bad
o Gulvarbejder
o Brandsikring
o Installation eller forbedring af ventilation, afløbsinstallationer, elinstallationer
o Reparation eller fornyelse af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg
o Installation af varmepumper m.v.
o Maler- og tapetserarbejde

Hos TimeTax er vi selvfølgelig til rådighed for at besvare spørgsmål vedrørende ordningen.

 

Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet