Af skatterådgiver John Rasmussen

Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven) træder i kraft den 1. oktober 2011. Inden ikrafttrædelsen skal en lang række virksomheder inden for fødevareerhvervet vurdere, om de bliver omfattet, og i givet fald hvordan de skal registreres og på hvilket grundlag, afgiften skal beregnes. Nedenfor har vi kort gengivet de væsentligste elementer af loven.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har behov for hjælp til at få fedtafgiften korrekt implementeret. Du kan kontakte momsdirektør Søren Engers Pedersen på mail: sep@time.dk.

Hvilke fødevarer er omfattet?

Der skal betales afgift af indholdet af mættet fedt af følgende varer:

• Kød (standardsatser i bilag til loven)
• Mejeriprodukter (mælk, fløde, valle, smør, ost mv.)
• Animalsk fedt, der er udsmeltet/ekstraheret
• Spiseolier o.lign.
• Margarine
• Smørbare blandingsprodukter
• Fødevarer, der efter en konkret vurdering kan anvendes som erstatningsvarer.

Der skal kun betales afgift, hvis indholdet af mættet fedt overstiger 2,3 vægtprocent. Det betyder, at en del af ovennævnte produkter, fx en række spiseolier uden eller med et meget begrænset indhold af mættet fedt, ikke er omfattet af afgiftspligten.

Definitionen på afgiftspligtige fødevarer tager udgangspunkt i toldtariffens kapitler. Hvis der er tvivl om afgiftspligten for en fødevare, vil beskrivelsen i toldtariffen ofte kunne anvendes til en afklaring.

Der skal ikke betales afgift af fødevarer, som udføres til udlandet eller indgår i produktion af non-food produkter.

Hvor meget udgør afgiften?

Afgiften udgør 16 kr. pr. kg. mættet fedt i fødevaren.
Indholdet af mættet fedt skal kunne dokumenteres ved næringsdeklaration, fabrikanterklæring eller lignende. For kødvarer skal anvendes lovens standardsatser, som er optrykt direkte i et bilag til loven. For oste kan der  anvendes standardsatser, men det er ikke et krav.
Ved indførsel af fødevarer fra udlandet, som er produceret på grundlag af afgiftspligtige fødevarer, skal der betales en dækningsafgift. Dækningsafgiften udgør 16 kr. pr. kg. mættet fedt, der er medgået til fremstilling af fødevaren.
Pligten til at betale dækningsafgift betyder, at en lang række importører af fødevarer af stort set enhver art, skal være opmærksomme på en eventuel pligt til at betale afgift. Det gælder eksempelvis importører af brød, kager, dressing m.fl.

Registrering

Hvis der skal betales fedtafgift og/eller dækningsafgift, skal der ske registrering hos SKAT. Registreringsformen afhænger af virksomhedens aktiviteter:

Oplagshaver

Virksomheder, som fremstiller afgiftspligtige fødevarer, skal registreres som oplagshaver.  Hvis virksomheden tillige får leveret afgiftspligtige varer fra udlandet, skal oplagshaverregistreringen også anvendes på disse aktiviteter.

Virksomheder, som driver mellemhandel med salg af afgiftspligtige varer til andre registrerede virksomheder, har mulighed for at blive registreret som oplagshaver.

En oplagshaverregistreret virksomhed skal afregne fedtafgift af den mængde fødevarer, som er udleveret fra virksomheden, og har dermed adgang til at modregne svind.

Varemodtager

Virksomheder, som indfører afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke har adgang til at blive registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager.

Virksomheder registreret som varemodtager skal beregne afgift på grundlag af de afgiftspligtige varer, som i afgiftsperioden er tilført virksomheden.

Grossistregistrering

Endelig er der indført et begreb, som betegnes grossistregistrering.

Denne registrering er relevant for virksomheder, som indkøber afgiftspligtige fødevarer og anvender disse til produktion af andre fødevarer, som udelukkende sælges en gros.

Der skal beregnes afgift på grundlag af den mængde fødevarer, der er medgået til produktion af fødevarer. Mængden opgøres incl. svind mv.

Afrunding

Ovenstående er en meget generel introduktion til fedtafgiften. Der er en række særregler og undtagelser, som afhænger af virksomhedens art og karakteren af afgiftspligtige fødevarer mv.

Derudover er der også særlige regler for udenlandske virksomheder, som sælger afgiftspligtige fødevarer direkte til danske forbrugere efter de særlige momsregler om fjernsalg.

Fedtafgiften er blevet en ganske kompliceret affære, og er på ingen måde i tråd med tidligere politiske udmeldinger om, at der skulle ryddes op og forenkles i punktafgifterne. Man må derfor frygte, at der særligt i opstarten vil ske ganske mange fejl og misforståelse.