Skatteområdet er yderst komplekst, og der skabes løbende ny praksis på området. Visse elementer er så komplicerede, at det kræver specialiseret viden. Den viden har TimeTax.
Som erhvervskunde har du mulighed for at anvende vores skatteeksperter i relation til alle sager, der berører områderne skat, generationsskifte, arv, mv. Men vores skatteeksperter rådgiver også privatkunder, der har komplicerede skatteforhold.
Skattesager
TimeTax rådgiver også i forbindelse med skattesager. Netop skattesager kan være vanskelige at få igennem ’systemet’, og det er derfor vigtigt, at sagen gribes rigtigt an fra begyndelsen. Ellers risikerer man i sidste ende at tabe sagen. Når det gælder skatteklagesager og skatteretssager, godtgør skattemyndighederne sagsomkostningerne. I de sager, der er omfattet af ordningen, og hvor sagsøgeren i overvejende grad får medhold, dækker skattemyndighederne alle omkostninger til rådgivningen hos TimeTax. Tabes sagen, dækker skattemyndighederne 50% af TimeTax’ honorar.
Dækning af omkostninger ved skatteklagesager
For personer kan der kun opnås godtgørelse af rådgiverudgifter afholdt i forbindelse med klage til Skatteankenævn, Landsskatteret og domstole.
Der kan IKKE opnås godtgørelse i forbindelse med sagens behandling hos SKAT.
For personer godtgøres altid 50 % af skatteyderens omkostninger til TimeTax, dog kan der opnås 100 % godtgørelse, hvis du får medhold i overvejende grad.
For selskaber kan udgifterne fratrækkes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Se TimeTax' øvrige kompetencer