Erhvervsdrivende er ofte i tvivl om, hvor meget de kan fratrække vedrørende udgifter til sko, tøj og skærmbriller

Som udgangspunkt, kan alle selvstændige erhvervsdrivende fratrække alle udgifter til personalet. Til gengæld er der store problemer med, hvornår den ansatte skal beskattes, og hvornår er der ikke fradragsret for tøj købt til den erhvervsdrivende/hovedanpartshaver! Udgangspunktet er, at anvendelsen af arbejdstøj, dvs. kitler, kedeldragter mv. ikke er skattepligtigt.

Der er heller ikke skattepligt, når man går med almindeligt tøj, hvorpå der er et stort synligt logo for virksomheden – altså tøj, som man normalt ikke ville anvende i sin fritid. Dette vil være omfattet af den såkaldte 'bagatelgrænse' på kr. 5.200. Det betyder, at overstiger tøjets værdi tillagt øvrige personaleudgifter omfattet af bagatelgrænsen', kr. 5.200, så vil den ansatte blive beskattet af hele beløbet. Den ansatte er selv pligtig til at holde regnskab med 'bagatelgrænsen'.

Hvis virksomheden udleverer tøj, hvorpå der kun er et meget lille – ja nærmest usynligt logo og tøjet kan anvendes privat, så vil der skulle ske beskatning. Dette tøj vil ikke være omfattet af bagatelgrænsen. Arbejdsgiveren har ikke oplysningspligt, men den ansatte er selv pligtig til at opgive værdien på selvangivelsen.

For selvstændige erhvervsdrivende gives der nedenfor et par eksempler på fradragsmulighederne:

En gårdejer havde fradraget kr. 797 i sin indkomst til arbejdstøj omfattende 8 par bukser og 6 skjorter. Han fik nægtet fradrag, da skattevæsenet mente, at der var tale om almindeligt tøj og ikke specielt nødvendigt tøj. Til gengæld fik en gårdejer fradragsret for tøj, da der var tale om særlig beklædning, fordi han havde SPF- besætning, en driftsform, der betinger ekstraordinære hygiejniske foranstaltninger og dermed merudgifter til beklædning i forhold til 'normalt tøj'

Et andet eksempel var en sangerinde i et poporkester, som ønskede fradrag for tøj til sceneoptræden. Dette blev ligeledes nægtet, da skattevæsenet mente, at tøjet kunne anvendes ved private lejligheder. Denne afgørelse er dog indbragt for domstolene.

I det sidst års tid har der været en del spørgsmål om fradragsret for 'skridsikre sko'. Der er ingen afgørelser på området, men efter vores opfattelse vil der være skattefrihed, hvis det er en absolut nødvendighed for at udføre det pågældende arbejde, og skoene ikke tages med hjem til privat brug. I øvrige tilfælde vil det være et skattepligtigt gode.

I en tid, hvor mange arbejder med edb, og derfor sidder en stor del af dagen bag en skærm, er det oplagt at spørge om der er skattefrihed, hvis arbejdsgiveren betaler for 'skærmbriller'. Der har ikke været afgørelser på området.

Hos TimeTax mener vi, at der vil være skattefrihed, hvis man sidder dagen lang ved en skærm, og brillernes værdi har en rimelig størrelse, samt at brillerne hovedsageligt anvendes på arbejdet. Giver arbejdsgiveren derimod briller til kr. 8.000, og brillerne også anvendes privat, så vil der helt klart være tale om skattepligt.

Der vil ligeledes være skattepligt, hvis man kun få gange i løbet af dagen sidder ved en skærm. Der vil man kunne anvende egne briller, som man jo også anvender privat, når man ser på en skærm.

Som det ses er beklædning mv. i det et såkaldt 'gråzoneområde', hvor det kan være vanskeligt at skelne mellem skattefrihed og skattepligt.
Hvis man ønsker at få klar besked på om et personalegode vil være skattepligtig eller ej, kan man anmode SKAT om et bindende svar. Det koster kr. 300.
Spørgsmålet skal stilles skriftligt og være klart formuleret, så der ikke er tvivl om, hvad man mener. Man får så et svar, der vil være gældende i 5 år. Det tager 1–3 mdr. at få svar.